http://www.hjertestarter.dk
Ring 1-1-2 før du henter en hjertestarter
Der kommer heldigvis
flere og flere hjertestartere rundt omkring i landet.
Og en del af dem bliver
også registreret på
hjertestarter.dk, så du på forhånd kan orientere dig om,
hvor de hænger.
Hjertestarter.dk er med andre ord ikke tænkt til at bruge i en
akut situation. Så hvis du står i en sådan situation, hvor du skal hjælpe i
forbindelse med et hjertestop, er det yderst vigtigt, at du altid ringer 1-1-2,
før du løber efter en hjertestarter eller begynder at undersøge, hvor den
nærmeste hænger.
På alarmcentralen har de
nemlig overblikket over, hvor de registrerede hjertestartere hænger, og
samtidig ved de også, om de hænger bag låste døre eller bag ruder, som du
eventuelt
skal og må
slå itu.
Når du ringer 1-1-2 vil de derfor kunne guide dig
igennem situationen.
Selvom der hænger en hjertestarter i din nærhed skal du
stadig ringe 1-1-2, da det også er
alarmcentralen, der sender professionel
hjælp til dig i form af en ambulance.
Det er dog vigtigt, at
du først undersøger om den tilskadekomne er ved bevidsthed og derefter sikrer,
at vedkommende har frie luftveje.
Umiddelbart herefter skal du ringe 1-1-2.